Niels DAVERNUM
1958, Denmark
Also known as: ND
Niels Davernum, Kort beskrivelse:
\"Dengang.
Som 14-årig havde jeg set det meste af Europa og sporene af krigens ødelæggelser, som stadig var tydelige mange år efter dens afslutning.
Det største indtryk fra rejserne var dog forureningen, for ordet \\\"miljø\\\" var et ukendt begreb dengang.
Jeg blev udlært som klejnsmed i 1981.
Senere uddannelse: Lokomotivfører.
Har endvidere arbejdet med biler, motorcykler og Edb.
Hjemmeværnet: 1985 til 2002.
Siden 2004 har jeg helliget mig kunsten.
Familie.
I 1976 mødte jeg Dina. Vi blev senere gift og fik to børn (piger) som jeg har været alene med - og de med mig, siden de var 2 og 5 år, Dina døde af en hjertefejl i 1989.
Pernille og Helena har med mig som styrmand haft en noget alternativ opvækst, og jeg sagde engang, at den ville sende dem direkte i militæret når de blev voksne.
Det var ikke helt ved siden af, for Helena lagde sit voksenliv ud med at gå i militæret og Pernille tog en soldat.
Maleriet.
Har i årenes løb stået på vågeblus i lange perioder, men i 1995 deltog jeg i et projekt med udsmykning af offentlige bygninger.
Dermed var der for alvor taget hul på maleriet igen og jeg var i en tid fremover meget inspireret af surrerealismen (Dali), men har efterhånden bevæget mig over i et mere umiddelbart og spontant billedsprog.
I kunsten har jeg lidt praktisk og teoretisk uddannelse, som har omfattet museumsbesøg og studierejser i Europa.
Nuværende - 2009
At male, er det jeg gør, mit billedsprog følger sin egen udvikling og jeg arbejder ud fra mig selv.
Jeg lever i en kunstnerisk symbiose sammen med min kæreste - Lone Rugård, som ud over sig selv, har beriget mit liv med en flok piger, ud over de to jeg havde i forvejen.
Lone Rugård og jeg har vidt forskellige uddannelses og beskæftigelsesmæssige baggrunde. Hendes er boglig/akademisk, og min er håndværksmæssig. Vi har begge evnen til at række ind over midten imellem vores faglige skel, uden at tage over, og supplerer derfor hinanden godt der hvor der ellers kunne være en usikkerhed.
Inspirationen.
Til mine billeder kommer af fantasi, livssyn og påvirkning fra verden omkring mig.
Jeg ser jeg en stor udfordring i at lave noget der er udenfor orden, system og normer, for det har vi inde på livet i andre sammenhænge\".
Source: http://www.davernum.dk/cv/cv.htm